Accipiter nisus
Spurvehøgen er en lille, men ekstremt dygtig rovfugl, der er almindelig i store dele af Europa og Asien. Den tilhører ordenen Accipitriformes og familien høgefamilien (Accipitridae).
Lær sammen
Brug denne side til at tale om bevaring, levested og hvorfor hver art er vigtig.
Hurtige fakta
Perfekt til børn og familier
⚖️Vægt
0.11–0.34 kg
⏳Levetid
3–12 år
🍽️Føde
Kødæder
⚡Topfart
50 km/h
Miniudfordring
Prøv sammen inden I scroller videre
Vælg et svar
0.11–0.34 kg
29–41 cm
58–80 cm
50 km/h
3–12 år
Kødæder
Eventyrtrin • Lær arten at kende
Spurvehøgen er en lille, men ekstremt dygtig rovfugl, der er almindelig i store dele af Europa og Asien. Den tilhører ordenen Accipitriformes og familien høgefamilien (Accipitridae). Spurvehøgen er berømt for sin evne til at jage småfugle med enestående præcision gennem tætte skove og haver. Med sine forholdsvis korte, afrundede vinger og lange hale er den perfekt tilpasset til hurtige manøvrer mellem træer og buske. Hannen er betydeligt mindre end hunnen – en af de største størrelsesforskelle mellem kønnene hos europæiske rovfugle. Hunnerne kan veje næsten dobbelt så meget som hannerne, hvilket gør dem til effektive jægere af større bytte som drosler og duer, mens hannerne oftere jager småfugle som spurve og mejser. Spurvehøgens fjerdragt er diskret, men smuk: oversiden er blågrå hos voksne fugle (brunere hos unge og hunner), mens undersiden er hvidlig med tydlige rustbrune tværstriber. De gule eller orange øjne giver fuglen et intenst, vågent udtryk, der passer til en dygtig jæger. Spurvehøgen jager primært gennem overraskelsesangreb, hvor den følger skovbryn, hække og andre dækninger for at komme tæt på sit bytte, før den pludselig accelererer i et hurtigt angreb. Jagten foregår oftest lavt over jorden, og fuglen er kendt for sin evne til at dreje lynhurtigt for at følge byttet gennem komplicerede omgivelser. De kraftige, lange ben og de skarpe kløer gør dem til effektive fangere, og de dræber deres bytte hurtigt med et kraftfuldt greb. I yngletiden bygger spurvehøgeparret enrede af kviste højt oppe i nåletræer, ofte gran eller fyr. Hunnen tager hovedansvaret for rugningen, mens hannen forsyner hende med mad. Ungerne er dækket af hvid dun ved klækningen og vokser hurtigt. Efter de er blevet flyvefærdige, fortsætter forældrene med at fodre dem i flere uger, mens ungerne træner deres jagtfærdigheder. Spurvehøgen er en delvis trækfugl i Norden, hvor mange nordlige populationer trækker sydpå om vinteren, mens fugle i det sydlige Skandinavien ofte er standfugle.
Eventyrtrin • Hvor den lever
Spurvehøgen trives i varierende skovlandskaber over hele sit udbredelsesområde, fra tætte nåleskove i nord til blandskove og løvskove i syd. Den er tilpasningsdygtig og har også koloniseret parker, haver og urbane miljøer, hvor der er tilstrækkeligt med træer og buske til dækning og jagt. I ynglesæsonen foretrækker den større sammenhængende skovområder med høje træer til redebygning, ofte nær skovbryn eller lysninger, hvor byttetilgængeligheden er god. Udenfor yngletiden kan spurvehøgen ses i en række forskellige miljøer, herunder landbrugslandskaber med hække og trærækker, vådområder med pilebuskadser og endda i storbyer, hvor parkanlæg tilbyder både ynglepladser og rigelige mængder af småfugle. Den jager ofte langs skovbryn og over åbne marker, hvor den kan overraske byttet. Vinterbestanden i det sydlige Skandinavien forstærkes af fugle fra nord, hvilket gør spurvehøgen til et almindeligt syn ved fuglebrætter og i haver i den koldere årstid.
Eventyrtrin • Året rundt
Spurvehøgen viser tydelige sæsonmønstre i sin adfærd. Yngletiden begynder i april-maj, når parret bygger eller renoverer sin rede højt oppe i træerne. Hunnen lægger 4-6 æg, som ruges i cirka 33 dage. Ungerne bliver flyvefærdige efter 24-30 dage, men bliver i forældrenes territorie i yderligere 3-4 uger. Efter yngletiden spreder ungfuglene sig over store områder. I de nordlige dele af udbredelsesområdet er spurvehøgen en trækfugl, der migrerer sydpå i august-oktober, mens populationer i det sydlige Sverige og det kontinentale Europa ofte er standfugle eller kun flytter kortere strækninger. Om vinteren samles mange spurvehøge i områder med god byttetilgængelighed, såsom haver med fuglebrætter. Foråret kommer tidligt for spurvehøgen, med territorieafgrænsning og pardannelse allerede i februar-marts.
Eventyrtrin • Familieliv
33 dage
4–6
Eventyrtrin • Adfærd i naturen
Dagaktiv
Spurvehøgen er en udpræget solitær fugl udenfor ynglesæsonen. I yngletiden forsvarer parret sammen et territorium og samarbejder om opdræt af ungerne.
Delvis trækfugl
1,5-3,5 millioner individer i Europa; stabil til stigende bestand i Norden
Hunnen kan veje næsten dobbelt så meget som hannen – en af de største størrelsesforskelle mellem kønnene hos nogen europæisk rovfugl!
Spurvehøgen kan flyve gennem tætte skove i høj hastighed og lave 90-graders sving for at fange sit bytte.
En spurvehøg kan spise op til 10% af sin egen kropsvægt hver dag – det svarer til cirka 2-3 småfugle dagligt.
Deres specielle, korte vinger og lange hale fungerer som et ror, der gør dem til mestre i hurtige manøvrer.
Spurvehøge har så godt syn, at de kan se en småfugl bevæge sig på over 100 meters afstand.
Når spurvehøgen jager, kan den nå hastigheder op til 50 km/t i korte spurter gennem skoven.
Spurvehøgen er kendt for at jage ved fuglebrætter i haver – hvilket nogle gange gør den upopulær hos fuglefodrer-entusiaster!
De genbruger sjældent den sammerede to år i træk, men bygger som regel en ny rede hver sæson.
Eventyrtrin • Videnskabelig plads
Der er endnu ikke tilføjet kilder.
Dyrefakta (2026) Spurvehøg (Accipiter nisus). https://www.dyrefakta.com/da/norden/bird/spurvehog [30. maj 2026]