Rørhøg

Eventyrtrin • Lær arten at kende

Oversigt

Rørhøgen er en mellemstor rovfugl, som er tæt knyttet til vådområder og rørsumpe. Den tilhører familien af høge og musvåger og er den største af de europæiske kærhøge. Hannen er betydeligt mindre end hunnen og har en karakteristisk grå fjerdragt med sorte vingetipper og et lyst gråt hoved, mens hunnen og de unge fugle er mest brunlige med cremefarvede hoveder og skuldre. Med et vingefang på op til 130 centimeter er det et imponerende syn, når den glider lavt hen over rørskovene. Denne rovfugl er tilpasset jagt over åbne vådområder og er let at genkende på sin karakteristiske flugtmåde. Den flyver lavt over rørsumpen med vingerne holdt i en let V-form og gynger fra side til side, mens den spejder efter bytte. Rørhøgen jager primært smågnagere, fugleunger, æg, frøer og sommetider større insekter. I ynglesæsonen kan man ofte se hannen udføre spektakulære luftakrobatikker, hvor han dykker og kaster sig op i luften for at imponere hunnen. Rørhøgen yngler i rørbevoksede vandområder over hele Europa og store dele af Asien. I Skandinavien er arten en sommergæst, der ankommer i april og forlader området igen om efteråret. Fuglen bygger sin rede i tæt rør, normalt tæt ved vandet, hvor hunnen lægger 3-6 æg, som hun ruger i cirka en måned. Ungerne bliver i reden i omkring 35-40 dage, før de er klar til at flyve. Arten har historisk lidt under forfølgelse, tab af levesteder og bekæmpelsesmidler, særligt DDT i løbet af 1900-tallet, men har klaret sig godt siden 1970'erne takket være beskyttelsesforanstaltninger. I dag er rørhøgen relativt almindelig i mange dele af sit udbredelsesområde, selvom den stadig er følsom over for tab af vådområder og forstyrrelser ved ynglestederne.