Natrix maura
Vipersnogen er en fascinerende vandelsker slange, der har fået sit navn på grund af sin bemærkelsesværdige evne til at efterligne giftige hugorme i udseende og adfærd. Denne harmløse slange har udviklet et imponerende forsvarssystem, hvor den flader sit hoved ud, danner et siksak-mønster på ryggen og endda lader som om den hugger – alt sammen for at skræmme potentielle fjender væk.
Lær sammen
Brug denne side til at tale om bevaring, levested og hvorfor hver art er vigtig.
Hurtige fakta
Perfekt til børn og familier
⚖️Vægt
50–250 g
⏳Levetid
8–15 år
🍽️Føde
Altæder
⚡Topfart
8 km/h
Miniudfordring
Prøv sammen inden I scroller videre
Vælg et svar
50–250 g
0.5–1 m
8 km/h
8–15 år
Altæder
Eventyrtrin • Lær arten at kende
Vipersnogen er en fascinerende vandelsker slange, der har fået sit navn på grund af sin bemærkelsesværdige evne til at efterligne giftige hugorme i udseende og adfærd. Denne harmløse slange har udviklet et imponerende forsvarssystem, hvor den flader sit hoved ud, danner et siksak-mønster på ryggen og endda lader som om den hugger – alt sammen for at skræmme potentielle fjender væk. På trods af navnet og udseendet er vipersnogen helt ufarlig for mennesker og mangler gift. Denne art er en mester i at svømme og dykke og tilbringer det meste af sit liv i eller nær vand. Vipersnogen kan blive under vandoverfladen i op til 20 minutter og jager aktivt fisk, hvilket er usædvanligt blandt europæiske slanger. Med sine store øjne og veludviklede syn kan den spore bytte både over og under vandoverfladen. Kroppen er perfekt tilpasset til akvatisk jagt med en noget fladtrykt hale, der fungerer som en effektiv svømmefinne. Vipersnogen forekommer hovedsageligt i Sydeuropa og Nordafrika, med størst forekomst på Den Iberiske Halvø og i det sydlige Frankrig. Den trives i mange forskellige vandmiljøer – fra rolige damme og sumpe til hurtigtflydende bække og floder. Arten kan også findes i brakvand langs kysterne. Farvetegningen varierer betydeligt mellem individer, fra olivengrøn til brun eller gråagtig, altid med det karakteristiske siksak-mønster, der minder om en hugorm. Som vekselvarmt dyr er vipersnogen afhængig af solens varme for at regulere sin kropstemperatur. Den tilbringer morgentimerne med at sole sig på sten eller vegetation nær vand, før den begynder at jage. I vintermånederne går den i hi i frostfrie gemmesteder som stenrevner eller dybe huller. Hunnen lægger sine æg i fugtige miljøer nær vand, hvor varmen fra nedbrydende plantemateriale hjælper med at ruge æggene ud.
Eventyrtrin • Hvor den lever
Vipersnogen er stærkt knyttet til vandmiljøer og findes sjældent langt fra permanent eller sæsonbestemt vand. Den foretrækker varme, solrige områder med god adgang til både vand og solepladser. Typiske levesteder inkluderer flodmundinger, damme, kanaler, sumpe og langsomt rindende vandløb. Arten er særlig almindelig i middelhavsklimaer, hvor den kan udnytte både ferskvand og brakvand langs kysterne. Landskabet omkring vandet er lige så vigtigt som selve vandet. Vipersnogen har brug for stenede bredder, vegetation og forladte dyrehuller for at kunne varme sig, gemme sig og overvintre. Den findes fra havniveau op til cirka 2000 meters højde i bjergområder, men er mest almindelig i lavland og på lavere højder. Menneskelig påvirkning i form af damme, vandingskanaler og renseanlæg har nogle gange skabt nye egnede levesteder for arten.
Eventyrtrin • Året rundt
Vipersnogen er mest aktiv i de varme måneder fra april til oktober, med højest aktivitet i sommerens varmeperioder. Vinteren tilbringer den i hi i frostfrie gemmesteder som stenrevner, mure eller forladte gnaver-huller, ofte sammen med flere andre individer. I forår og efterår, når temperaturen er moderat, er slangen mest aktiv i de varmeste timer midt på dagen. I højsommeren tilpasser den sin aktivitet for at undgå overophedning og kan være aktiv selv i skumringen. Parringstiden finder normalt sted i april-maj efter vinterdvalen, og æggene lægges i juni-juli i fugtige, varme miljøer, hvor de klækkes efter cirka to måneder.
Eventyrtrin • Familieliv
60 dage
4–25
Eventyrtrin • Adfærd i naturen
Dagaktiv
Vipersnogen er en udpræget solitær art, der kun opsøger artsfæller i parringstiden. Individer tolererer dog hinanden på gode solepladser og under overvintring.
Stationær
Stabil population i størstedelen af udbredelsesområdet, med lokale variationer afhængig af levestedskvalitet
Vipersnogen er en uskadelig bedrager, der efterligner hugormes udseende så perfekt, at selv eksperter nogle gange bliver narret!
Den kan blive under vandet i op til 20 minutter, når den jager fisk – som en lille slange-ubåd!
Når den føler sig truet, flader den sit hoved ud til en trekantet form og hvæser højt, præcis som en rigtig hugorm.
I modsætning til de fleste slanger er vipersnogen en dygtig fiskejæger, der kan fange bytte under vandet.
Den kan svømme både fremad og baglæns i vandet takket være sin fleksible krop og flade hale.
Hunnen kan lægge mellem 4 og 25 æg per kuld, afhængigt af hendes størrelse og sundhed.
Vipersnogen har en særlig egenskab: den udskiller en meget ildelugtende væske fra analkirklerne, når den bliver bange – som en stinkbombe!
Ungerne er helt selvstændige fra fødslen og kan begynde at jage små fisk og haletudser direkte efter klækningen.
Eventyrtrin • Videnskabelig plads
Der er endnu ikke tilføjet kilder.
Dyrefakta (2026) Vipersnog (Natrix maura). https://www.dyrefakta.com/da/europa/reptile/vipersnog [30. maj 2026]
Thamnophis sirtalis
Nerodia sipedon