# Bredbåndstæge (Coreus marginatus)

- Webside: https://www.dyrefakta.com/da/norden/insect/angsskinnbagge
- Udgivet: 2026-06-04
- Senest opdateret: 2026-06-04

## Oversigt

Bredbåndstægen er en af vores største og mest iøjnefaldende tæger, der kan blive op til 14 millimeter lang. Den har en karakteristisk brun eller rødlig krop med tydeligt ophøjede kanter langs siderne af bagkroppen. Disse kanter stikker ud fra vingerne, når insektet hviler, og giver den et næsten kantet udseende. Bagbenene er særligt fremtrædende med fortykkede lår, hvilket giver arten et robust udseende.

Denne tæge tilhører familien randtæger (Coreidae) og er planteæder, som primært lever af saft fra forskellige planter. Den har et sugende munddele, som den stikker ind i plantens væv for at suge næringsrig plantesaft op. Bredbåndstægen er især glad for skræpper (Rumex-arter), tidsler og andre urter, der vokser på enge, i haver og langs vejkanter. Selvom den kan være talrig på dyrkede planter, forårsager den sjældent alvorlige skader.

Ligesom andre tæger har bredbåndstægen ufuldstændig forvandling, hvilket betyder, at larverne ligner miniaturer af de voksne, men mangler vinger. Larverne gennemgår fem udviklingsstadier, før de bliver fuldvoksne, og i hele denne periode lever de på samme slags planter som de voksne. De kan let genkendes på deres rødbrune farve og de små tornlignende fremspring, der dækker kroppen.

Bredbåndstægen spiller en vigtig rolle i økosystemet både som planteæder og som føde for forskellige rovdyr. Fugle, edderkopper og andre insekter jager både larver og voksne individer. Når den føler sig truet, kan bredbåndstægen udskille en ubehageligt lugtende væske fra specielle kirtler, hvilket afskrækker mange fjender. Dette er en forsvarsmekanisme, der er fælles for mange tæger, og som har givet dem deres undertiden negative ry.

## Hurtige fakta

- Vægt: 0.00015–0.00025 g
- Længde: 1.1–1.4 cm
- Levetid: 0.25–0.5 år
- Føde: Planteæder
- Bevaringsstatus: Livskraftig

## Levested

Bredbåndstægen trives bedst på åbne, solbelyste områder, hvor dens værtsplanter vokser rigeligt. Den er almindelig på enge, græsningsarealer, i haver og parker samt langs vejkanter og jernbanebanker. Arten foretrækker især steder, hvor skræpper og tidsler findes i overflod, men kan også findes i mere dyrkede miljøer som landbrugsområder og havejord.

Den er udbredt over hele Norden og det meste af Europa og strækker sig ind i Vestasien. Bredbåndstægen er meget tilpasningsdygtig og er endda begyndt at kolonisere urbane miljøer, hvor passende planter er tilgængelige. Om efteråret søger den ofte til varmere, beskyttede steder for at overvintre, hvilket kan omfatte bygninger, brændestabler og tætte buskadser.

- Græsland
- Landbrugsland
- Have
- Hede
- Løvskov
- Bymiljø

## Sæsonvaner

Bredbåndstægen overvintrer som voksent insekt i beskyttede miljøer og bliver aktiv tidligt om foråret, ofte allerede i marts-april, når temperaturen stiger. Parringen finder sted i april og maj, og æggene lægges på værtsplanterne i forsommeren. Larverne udvikler sig gennem sommeren og når voksenstadiet i juli-august. De nyudviklede voksne individer kan ses i sensommeren og efteråret, når de aktivt æder for at opbygge energireserver til vinteren. Om efteråret samles de ofte i større grupper på solrige steder, før de søger til overvintringsstederne, når temperaturen falder.

## Formering

- Rugetid: 14 dage
- Antal unger: 30–80 

## Adfærd & økologi

- Aktivitetsmønster: Dagaktiv
- Social adfærd: Bredbåndstægen er primært en solitær art, der lever selvstændigt i størsteparten af året. Under overvintringen kan dog flere individer samles på samme beskyttede sted, og både larver og voksne kan ofte ses sammen på samme værtsplante.
- Trækforhold: Stationær
- Population: Almindelig og udbredt over hele området

## Vidste du at?

- Bredbåndstægen kan producere en ildelugtende væske fra kirtler på siderne af kroppen, når den føler sig truet – et effektivt forsvar mod sultne fugle!
- Bagbenene på bredbåndstægen er kraftigt fortykkede, hvilket gør at den på engelsk kaldes 'squash bug', fordi benene minder om små squashketchere.
- En bredbåndstægehun kan lægge op til 80 æg i løbet af sin levetid, som hun omhyggeligt placerer i rækker langs planternes stængler.
- Æggene hos bredbåndstægen er smukt formede som små fade og har en glinsende overflade med et karakteristisk låg, som larven skubber op, når den klækkes.
- Når forårssolen varmer overvintringsstederne op, er bredbåndstægen en af de første tæger, der bliver aktiv – undertiden allerede i marts!
- Larver og voksne bredbåndstæger kan ofte ses sidde sammen på samme plante, hvor de suger plantesaft side om side.
- Selvom bredbåndstægen foretrækker skræpper, kan den også spise af over 40 forskellige plantearter, hvilket gør den meget tilpasningsdygtig.
- I de kolde vintermåneder søger bredbåndstægen til beskyttede steder som under bark, i løvhobe eller i sprækker i bygninger, hvor den overvintrer i et hvilestadium.

## Taksonomi

- Rige: Animalia
- Klasse: Insecta
- Orden: Hemiptera
- Familie: Coreidae
- Art: Coreus marginatus

## Billede

- URL: https://images.djurfakta.com/animals/angsskinnbagge/1777666853773-1.jpg
- Foto: Didier Descouens
- Licens: CC BY-SA 4.0

## Andre sprog

- sv: https://www.djurfakta.com/norden/insect/angsskinnbagge
- en: https://www.funwildfacts.com/norden/insect/dock-bug
- no: https://www.dyrefakta.com/norden/insect/angsskinnbagge