# Tornirisk (Linaria cannabina)

- Webside: https://www.dyrefakta.com/da/norden/bird/tornirisk
- Udgivet: 2026-05-30
- Senest opdateret: 2026-05-30

## Oversigt

Tornirisken er en lille charmerende finke, der hører til ordningen spurvefugle og familien finker. Denne graciøse fugl er kendt for hannens smukke karmoisinrøde brystfjer i yngletiden, mens hunnen er mere diskret klædt i brune og grå toner med stribede mønstre. Tornirisken måler cirka 12,5-14,5 cm i længde og vejer kun 15-20 gram, hvilket gør den til en af de mindre finker i Norden. Vingefanget når 21-25 cm, og fuglen kendetegnes ved sit korte næb og forholdsvis lange hale.

Denne lille fugl har et karakteristisk udseende med sit brune hoved og lyse øjenbrynsstribe. Hannen i sommerdragt er særligt iøjnefaldende med sin karmoisinrøde isse og bryst, en farve der falmer om vinteren og er helt fraværende hos hunnen og ungfuglene. Oversiden er kastanjebrun med mørke striber, mens undersiden er hvidlig med brunstribet bug. I flugt ses tydelige hvide vingbånd og hvide ydre halefjer, der danner et karakteristisk V-mønster.

Tornirisken er en sanger med en melodiøs, kvidrende lyd, der ofte høres fra buske og træer om foråret. Sangen består af hurtige, fløjtende toner blandet med skrabede lyde og leveres ofte fra en udsat gren eller under korte sangflyvninger. Fuglen er kendt for sin akrobatiske flugt og kan ofte ses i små flokke, der bevæger sig over åbne landskaber i bølgende bevægelser.

Økologisk spiller tornirisken en vigtig rolle som frøæder og hjælper med at sprede forskellige plantefrø. Arten er desværre gået tilbage i antal i store dele af Europa i de seneste årtier, primært på grund af ændrede landbrugsmetoder og nedsat tilgængelighed af ukrudtsfrø. Trods tilbagegangen er tornirisken stadig et almindeligt syn i mange dele af Norden i sommerhalvåret.

## Hurtige fakta

- Vægt: 15–20 g
- Længde: 12.5–14.5 cm
- Vingefang: 21–25 cm
- Tophastighed: 40 km/h
- Levetid: 2–9 år
- Føde: Altæder
- Bevaringsstatus: Livskraftig

## Levested

Tornirisken trives i åbne landskaber med spredt buskvegetation og foretrækker heder, græsarealer, landbrugsområder og kystområder. Fuglen er særligt almindelig på steder med tjørn, enebusker og lav buskvegetation, hvor den kan bygge sin veldolte rede. I de seneste årtier er tornirisken blevet mere og mere almindelig i haver og parker i byområder, især hvor der er vildtvoksende hjørner med tidsler og andet ukrudt.

I yngletiden vælger tornirisken ofte tætte buske eller lavtvoksende træer i 1-2 meters højde til sin rede, men kan også yngle i hække og nåletræer. Uden for yngletiden søger flokke ud på åbne marker, ruderater og kyster, hvor der er rigelige frø fra ukrudt som tidsler, mælde og forskellige græsser. Om vinteren kan tornirisken også ses ved fuglefoderbræt, hvor den gerne spiser solsikkefrø og andre små frø.

- Hede
- Græsland
- Landbrugsland
- Have
- Kyst
- Løvskov

## Sæsonvaner

Tornirisken er en delvis trækfugl i Norden, hvor nordlige og østlige bestande trækker sydpå til vinteren, mens fugle i det sydlige Sverige, Danmark og Norge ofte bliver året rundt. Forårstrækket sker i marts-april, når de første hanner vender tilbage og begynder at etablere territorier. Ynglingen foregår fra slutningen af april til august, og de fleste par har to kuld pr. sæson. I sensommeren og efteråret samles torniriskene i flokke, der kan indeholde op til flere hundrede individer. Efterårstrækket foregår fra september til november, og mange nordiske torniriskflokke overvintrer i Central- og Sydeuropa samt omkring Middelhavet. Om vinteren ses dog stadig torniriskflokke i det sydlige Skandinavien, især i kystnære områder, hvor klimaet er mildere.

## Formering

- Rugetid: 12 dage
- Antal unger: 4–6 

## Adfærd & økologi

- Aktivitetsmønster: Dagaktiv
- Social adfærd: Tornirisken er en udpræget social fugl, der uden for yngletiden lever i flokke, som kan variere fra nogle få til flere hundrede individer. Under ynglingen er parrene territorielle, men yngler ofte i løse kolonier, hvor flere par kan have reder forholdsvis tæt på hinanden.
- Trækforhold: Delvis trækfugl
- Population: Den europæiske bestand estimeres til 75-150 millioner individer, hvoraf cirka 500.000-900.000 par yngler i Sverige

## Vidste du at?

- Torniriskens videnskabelige navn 'cannabina' kommer fra fuglens særlige forkærlighed for hampfrø, som tidligere var en vigtig del af dens kost
- En torniriskhan kan have op til 1.000 fjer, og den røde farve på brystet kommer fra karotenoider i maden
- Tornirisken kan spise op til 6.000 små frø om dagen, hvilket gør den til en mester i frøudvinding
- I 1800-tallet var tornirisken en populær burfugl i Europa på grund af sin smukke sang, hvilket førte til omfattende fangst
- Torniriskflokke kan indeholde flere hundrede individer om vinteren, og de sover ofte sammen i tætte buske for at holde varmen
- Fuglen kan genkende og kassere tomme frø bare ved at veje dem i næbbet, før den forsøger at åbne dem
- Torniriskunge forlader reden efter kun 11-13 dage, men fodres af forældrene i yderligere to uger
- Tornirisken kan parre sig med grønirisk og producere hybrider, selvom dette er sjældent i naturen

## Taksonomi

- Rige: Animalia
- Klasse: Aves
- Orden: Passeriformes
- Familie: Fringillidae
- Art: Linaria cannabina

## Billede

- URL: https://images.djurfakta.com/animals/hampling/1777522492695-1.jpg
- Foto: Charles J. Sharp
- Licens: CC BY-SA 4.0

## Andre sprog

- sv: https://www.djurfakta.com/norden/bird/hampling
- en: https://www.funwildfacts.com/norden/bird/linnet
- no: https://www.dyrefakta.com/norden/bird/tornirisk