Gavia arctica
Den sortstrubede lom er en majestætisk vandfugl omgivet af mystik og naturskønhed. Med sin elegante sort-hvide dragt og det karakteristiske røde øje er den sortstrubede lom en af de mest karismatiske fugle i den nordiske natur.
Lær sammen
Brug denne side til at tale om bevaring, levested og hvorfor hver art er vigtig.
Hurtige fakta
Perfekt til børn og familier
⚖️Vægt
1.5–3.4 kg
⏳Levetid
15–30 år
🍽️Føde
Fiskeæder
⚡Topfart
75 km/h
Miniudfordring
Prøv sammen inden I scroller videre
Vælg et svar
1.5–3.4 kg
58–73 cm
1.1–1.4 m
75 km/h
15–30 år
Fiskeæder
Eventyrtrin • Lær arten at kende
Den sortstrubede lom er en majestætisk vandfugl omgivet af mystik og naturskønhed. Med sin elegante sort-hvide dragt og det karakteristiske røde øje er den sortstrubede lom en af de mest karismatiske fugle i den nordiske natur. Om sommeren prydes hovedet og nakken af en grå fjerdragt, mens ryggen er dækket af et skakternsmønster i sort og hvidt. Den sortstrubede lom er perfekt tilpasset til livet i vandet med sine bagudplacerede ben, der gør den til en uovertruffen svømmer og dykker, men næsten hjælpeløs på land. Denne fascinerende fugl yngler ved klare, fiskerige søer i den nordiske skovregion og tundraen. Den sortstrubede lom er en dygtig fisker, der kan dykke ned til 40 meters dybde og blive under vandet i op til to minutter. Den jager hovedsageligt fisk som aborre, skalle og gedde, men tager også krebsdyr og insekter når lejligheden byder sig. Under jagten bruger den sortstrubede lom sit skarpe syn til at spejde efter bytte under vandoverfladen, og når den først har opdaget et bytte, dykker den hurtigt og kraftfuldt. Den sortstrubede loms stemme er ikonisk og har inspireret mange nordiske sagn og fortællinger. Det klagende, næsten menneskelignende skrig, der ekkoer over vandet i sommernætterne, er blevet beskrevet som en af naturens mest magiske lyde. Fuglen har et helt repertoire af lyde – fra det spøgelsesagtige hyl til det lange, jæmrende skrig, der kan høres kilometervis væk. Disse lyde bruges til at markere territorium, kommunikere med partneren og advare om farer. Den sortstrubede lom er en trækfugl, der tilbringer vinteren ved kysterne i Nordsøen, Østersøen og helt ned til Middelhavet. Under trækket samles de undertiden i mindre flokke, men i yngleområderne er de strengt territoriale. Et lompar kan forsvare et territorium på op til 100 hektar vand. Arten er følsom over for menneskelig forstyrrelse under yngletiden, og bølger fra både kan ødelægge reder, der ligger tæt ved vandoverfladen.
Eventyrtrin • Hvor den lever
Den sortstrubede lom yngler ved klare, næringsfattige til moderat næringsrige søer i skovområder, fjeldkæden og tundraen. De foretrækker større søer med åbent vand og rigelig fisk, ofte med skærgårdskarakter og små øer eller holme, hvor de kan bygge deres reder. Søerne skal være store nok til at give den sortstrubede lom den lange startbane, den har brug for at kunne lette – typisk mindst 10-20 hektar. Reden placeres sædvanligvis på en holm eller ved strandkanten, ofte på en lille forhøjning eller flåde af plantemateriale, altid meget tæt på vandet, så fuglen hurtigt kan glide ned i vandet ved fare. Om vinteren flytter den sortstrubede lom til havet og kystnære farvande, hvor den lever et helt anderledes liv. De kan da ses ved åbne kyster langs Nordsøen, Østersøen, Atlanten og Middelhavet. I vinterdragt er de meget mere diskrete med grå overside og hvid underside uden den karakteristiske sommerdragt. De kan samles i løse flokke i fiskerige havområder og dykke efter marine fisk.
Eventyrtrin • Året rundt
Den sortstrubede lom ankommer til sine ynglesøer i april-maj, når isen er brudt op. Yngletiden varer fra maj til august, og ungerne er flyvefærdige i august-september. Om efteråret, fra september til november, trækker de sortstrubede lommer til deres vinterkvarter ved kysterne. De fleste svenske sortstrubede lommer overvintrer ved kysterne omkring Nordsøen, Østersøen og i visse tilfælde helt ned til Middelhavet. Om vinteren skifter de til en mere anonym dragt med grå overside og hvid underside. De vender tilbage til den samme sø år efter år og ofte til den samme rede.
Eventyrtrin • Familieliv
29 dage
1–2
Eventyrtrin • Adfærd i naturen
Dagaktiv
Den sortstrubede lom er strengt territorial i yngletiden og forsvarer et stort territorium omkring sin rede. Parrets bånd er stærkt, og de yngler ofte sammen i mange år.
Trækkende
Den globale population anslås til 490.000–1.500.000 individer, med cirka 5.000–7.000 ynglende par i Sverige
Den sortstrubede lom kan dykke ned til 40 meters dybde og blive under vandet i op til 2 minutter!
Dens stemme kan høres over 3 kilometers afstand og er en af de mest genkendelige lyde i den nordiske natur.
Den sortstrubede lom kan ikke gå på land – benene sidder så langt tilbage på kroppen, at den næsten kun kan krybe. Men i vandet er den mester!
Når den sortstrubede lom flyver, kan den nå hastigheder på op til 75 km/t, men den har brug for en lang startbane på vandet før den kan lette.
Den sortstrubede loms øjne har et ekstra lag, der fungerer som indbyggede dykkerbriller, når den er under vandet.
Begge forældre ruger æggene, og ungerne kan svømme allerede dagen efter de klækkes. De rider ofte på forældrenes ryg de første uger.
I Sverige findes cirka 5.000-7.000 ynglende sortstrubede lommer, hvilket gør den til en af de mere sjældne ynglefugle.
Den sortstrubede lom kan veje op til 3,4 kg og er den næststørste lomart i verden efter islommen.
Eventyrtrin • Videnskabelig plads
Der er endnu ikke tilføjet kilder.
Dyrefakta (2026) Sortstrubet Lom (Gavia arctica). https://www.dyrefakta.com/da/norden/bird/sortstrubet-lom [30. maj 2026]
Gavia stellata
Gavia adamsii