# Gråspætte (Picus canus)

- Webside: https://www.dyrefakta.com/da/norden/bird/graspaette
- Udgivet: 2026-05-30
- Senest opdateret: 2026-05-30

## Oversigt

Gråspætten er en mellemstor spætte, der kendetegnes ved sin grågrønne fjerdragt og karakteristiske grå ansigt. Hannen har en rød plet på panden, mens hunnen mangler denne røde markering. Begge køn har en gulgrøn overgump, som ses tydeligt når fuglen flyver. Med en længde på 25-28 centimeter er gråspætten lidt mindre end grønspætten, men større end lille flagspætte. Dens næb er kortere og ikke så kraftigt som grønspættens, hvilket afspejler forskelle i fødesøgningsmetoder.

Gråspætten trives i løv- og blandede nåleskove, især hvor der er mange træer med blødere ved som asp, birk og el. I modsætning til mange andre spætter tilbringer gråspætten meget tid på jorden, hvor den søger efter myrer, som udgør en stor del af dens kost. Den foretrækker også skovområder nær vand og naturlige, åbne skovmiljøer frem for tætte plantager. Om foråret høres hannens vedholdende kald 'kjø-kjø-kjø-kjø', som langsomt aftager i styrke - en lyd der er markant anderledes end grønspættens latter.

Under yngletiden hakker gråspætten sit redehul i døde eller døende træer, ofte på relativt lav højde mellem 2-6 meter fra jorden. Både han og hun deltager i hakkearbejdet, som kan tage 2-4 uger at gennemføre. Hunnen lægger normalt 5-9 hvide, blanke æg, som begge forældre ruger på skift. Efter klækningen fodres ungerne af begge forældre og forlader reden efter cirka 23-27 dage. Familien holder ofte sammen i nogle uger, efter at ungerne har forladt reden.

Gråspætten har et stort udbredelsesområde, der strækker sig fra Skandinavien gennem Rusland til østlige Asien, Japan og Kina. I Norden er den relativt almindelig i Sverige og Finland, men mere sjælden i Norge. Bestanden er relativt stabil, selvom arten er følsom over for intensivt skovbrug, der fjerner døde træer og reducerer tilgængeligheden af myretuer. Gråspætten spiller en vigtig økologisk rolle ved at skabe redehuller, som senere bruges af mange andre arter som stære, fluesnappere og mejser.

## Hurtige fakta

- Vægt: 0.125–0.165 kg
- Længde: 25–28 cm
- Vingefang: 38–44 cm
- Tophastighed: 40 km/h
- Levetid: 5–11 år
- Føde: Insektæder
- Bevaringsstatus: Livskraftig

## Levested

Gråspætten foretrækker løv- og blandede nåleskove med en varieret træbestand, hvor asp, birk, el og fyr dominerer. Den trives særlig godt i mere modne skove med indslag af døde og døende træer, hvor den kan hakke redehuller og finde insekter. I modsætning til grønspætten, der er mere knyttet til løvskov, klarer gråspætten sig godt selv i mere nordlige tajgaskove. Arten har en stærk præference for skovområder nær vand som bække, små søer og moser, hvor den ofte finder gode forhold for myrekolonier.

Mere åbne skovområder med lysninger og myretuer er ideelle jagtområder for gråspætten. Den undgår tætte granplantager og foretrækker naturligt varierende skove med både åbne arealer og skovbevoksede partier. I kulturbygd kan den sommetider ses i parker og store haver, hvis forholdene er de rette. Op til fjeldskoggrænsen kan gråspætten findes, men den er mest almindelig i lavtliggende og mellemhøje skovområder. Tilgængeligheden af egnede redetræer og rige myrepopulationer er afgørende for, hvor gråspætten etablerer sig.

- Skov
- Løvskov
- Taiga
- Fjeld
- Have

## Sæsonvaner

Gråspætten er en delvis trækfugl i Norden, hvor bestanden i det nordlige Sverige og Finland delvist flytter sydpå om vinteren, mens sydlige bestande normalt er standfugle. Foråret indledes med intensiv revirmarkering fra marts til maj, hvor hannens karakteristiske sang gjalder gennem skovene. Ynglingen foregår fra april til juni med æglægning normalt i begyndelsen af maj. I sensommeren spredes familiegrupper, og ungfuglene etablerer egne revirer. Om vinteren er gråspætten mere tavs og tilbagetrukken, men kan stadig ses ved myretuer og i skovbryn. I kolde vintre søger nordlige fugle til det sydlige Skandinavien, hvor fødetilgængeligheden er bedre.

## Formering

- Rugetid: 14 dage
- Antal unger: 5–9 

## Adfærd & økologi

- Aktivitetsmønster: Dagaktiv
- Social adfærd: Gråspætten er overvejende en enlig fugl uden for yngletiden. Under ynglingen danner de monogame par, som sammen forsvarer deres revir.
- Trækforhold: Delvis trækfugl
- Population: Europæisk bestand anslås til 1,7-3,0 millioner individer, i Sverige yngler cirka 25.000-50.000 par

## Vidste du at?

- Gråspætten har en usædvanlig lang tunge, som den kan strække ud op til 10 centimeter for at samle myrer op fra deres gange!
- I modsætning til de fleste spætter tilbringer gråspætten op til 90% af sin fødesøgningstid på jorden, hvor den leder efter myrer.
- Hannens 'sang' består af en serie bløde 'kjø-lyde', der gentages 10-20 gange og aftager mod slutningen - en af de mest letgenkendelige lyde i forårsskoven.
- Gråspætten hakker meget mindre end andre spætter, fordi den foretrækker blødere ved og bruger mere tid på at søge føde på jorden.
- En gråspættefamilie kan fortære over 100.000 myrer i løbet af en enkelt ynglesæson!
- I østlige Asien lever gråspætten i bjergskove op til 4.000 meters højde, hvilket gør den til en af verdens mest højdetilpassede spætter.
- Gråspætten har færre halefjer end de fleste andre spætter, hvilket gør dens hale mindre stiv - tilpasset til at den bevæger sig mere på jorden.
- Arten kaldes undertiden 'myrspætte' i folkemunde på grund af dens ekstreme specialisering i myrer som føde.

## Taksonomi

- Rige: Animalia
- Klasse: Aves
- Orden: Piciformes
- Familie: Picidae
- Art: Picus canus

## Billede

- URL: https://images.djurfakta.com/animals/graspett/1777479108465-1.jpg
- Foto: 
Didier Descouens
- Licens: CC BY-SA 4.0

## Andre sprog

- sv: https://www.djurfakta.com/norden/bird/graspett
- en: https://www.funwildfacts.com/norden/bird/grey-faced-woodpecker
- no: https://www.dyrefakta.com/norden/bird/graspett