# Dompap (Pyrrhula pyrrhula) - Webside: https://www.dyrefakta.com/da/norden/bird/domherre - Udgivet: 2026-06-04 - Senest opdateret: 2026-06-04 ## Oversigt Dompappen er en af Europas mest farverige og charmerende finker. Hannen er let at genkende med sit fantastiske rosarøde bryst og bug, der står i smuk kontrast til den sorte hat, grå ryg og hvide overgump. Hunnen er mere diskret klædt i blødere beige og gråbrune toner, men deler hannens karakteristiske sorte isse og hvide gumpplet. Begge køn har et tykt, kraftigt næb, der er perfekt tilpasset til at knække frø og kan knuse selv de hårdeste birkefrø. Dompappen er omtrent lige så stor som en musvit, men dens kompakte krop og rundede silhuet giver den et unikt udseende. Dompappen tilhører ordningen spurvefugle (Passeriformes) og familien finker (Fringillidae), hvilket gør den beslægtet med stillitser, grønirisker og bjergirisk. I modsætning til mange andre finker er dompappen relativt stilfærdig og tilbagetrukken. Den lever mest i blandskove med lysninger, parker og haver, hvor der er masser af bærbusker og træer. I vinterhalvåret kan den blive mere synlig, når den søger føde ved fuglebrætter, især hvis der er solsikkefrø. Dompappen bevæger sig ofte i par eller små familiegrupper og er kendt for sine stærke parbindinger – par kan holde sammen i flere år. Føden består hovedsageligt af frø fra forskellige træer og buske, men om foråret spiser dompappen gerne knopper fra frugttræer, hvilket nogle gange gør den upopulær blandt frugtavlere. Om sommeren suppleres diæten med insekter og edderkopper, som gives til ungerne. Dompappens sang er blød og fløjtende, men høres sjældent – i stedet er det det bløde 'pyt' eller 'püh' kald, der afslører dens tilstedeværelse i skoven. Fuglen er kendt for sin evne til at lære melodier og blev historisk holdt som burfugl netop for sin sangevne. Dompappen har en vid udbredelse fra Skandinavien gennem hele Europa og østpå til Japan. I Norden er den en relativt almindelig fugl, der kan ses året rundt, selvom populationerne i nord har tendens til at flytte sydpå om vinteren. Bestanden anses for stabil, men varierer mellem forskellige år afhængigt af fødetilgængeligheden. Arten er ikke truet, men er følsom over for tab af levesteder, når gammel skov fældes, og bærbusker forsvinder fra landskabet. ## Hurtige fakta - Vægt: 21–38 g - Længde: 14–17 cm - Vingefang: 22–29 cm - Tophastighed: 45 km/h - Levetid: 2–17 år - Føde: Altæder - Bevaringsstatus: Livskraftig ## Levested Dompappen trives bedst i varierede skovmiljøer med indslag af både nåletræer og løvtræer, gerne med tætte krat og undervegetation. Den foretrækker skovbryn, lysninger og områder nær vand, hvor der vokser bærbusker som røn, hyben og hvidtjørn. I Skandinavien findes den i alt fra lavlandsskove til fjeldbirkeområder, men den er mest almindelig i centrale og sydlige dele, hvor skoven er mere varieret. I ynglesæsonen søger parret mod tætte krat og unge granområder, hvor de kan bygge deres velbeskyttede rede. I vinterhalvåret bliver dompappen mindre sky og kan ses i parker, haver og endda i byer, hvor der findes bærbærende busker og fuglebrætter. Den er særligt glad for områder med meget røn, som giver både føde og ly. Dompappen undgår åbne landskaber og er sjældent langt fra trædække. I kulturlandskabet trives den i gamle frugthaver, kirkegårde og villakvarterer med moden vegetation. - Skov - Løvskov - Have - Bymiljø - Taiga - Landbrugsland - Hede ## Sæsonvaner Dompappen er en standfugl i størstedelen af sit udbredelsesområde, men populationer fra nordlige dele af Skandinavien er delvis trækkende og flytter sydpå om vinteren. Ynglingen sker relativt sent, normalt fra maj til juli, og nogle par kan få to kuld pr. sæson. I sensommeren og vinteren slår dompapper sig ofte sammen i små flokke, undertiden sammen med andre finkearter. Vinteren er den tid, hvor dompappen er mest synlig ved fuglebrætter, især i perioder med snedække og hårdt vejr. Om foråret og forsommeren kan man høre hannens bløde sang fra tætte krat, men fuglen forbliver ofte skjult i vegetationen. ## Formering - Rugetid: 14 dage - Antal unger: 4–6 ## Adfærd & økologi - Aktivitetsmønster: Dagaktiv - Social adfærd: Dompappen lever typisk i par eller små familiegrupper og er kendt for sine stærke parbånd. Om vinteren kan flere individer samles ved rige fødekilder, men de forbliver relativt tilbagetrukne og undgår store flokke. - Trækforhold: Delvis trækfugl - Population: I Sverige anslås der at være 300.000–600.000 par, og globalt findes cirka 80–160 millioner individer. ## Vidste du at? - Dompappens videnskabelige navn Pyrrhula kommer fra græsk og betyder 'ildrod', hvilket henviser til hannens lysende røde farve! - En dompap kan knække over 30 birkefrø i minuttet med sit kraftige næb – det er cirka ét frø hvert andet sekund! - Dompapper er så trofaste mod deres partnere, at de ofte bliver sammen i flere år, og parrets begge fugle fodrer hinanden i ynglesæsonen. - I 1800-tallet var det populært at holde dompapper som burfugle og træne dem til at fløjte melodier – de kan lære op til 30 forskellige toner! - Når dompapungen forlader reden, kan den ikke flyve særlig godt de første dage og hopper rundt i buskene, mens forældrene fortsætter med at fodre den. - Dompappen har en speciel strubepung, der fungerer som et lille lager, hvor den midlertidigt kan opbevare frø – perfekt når den finder et godt sted med mad! - Under ekstremt kolde vintre kan dompapper fra det nordlige Skandinavien flytte sydpå, og så kan man se usædvanligt mange dompapper ved fuglebrætter. - Hunnen bygger reden næsten helt selv, mens hannen holder vagt og synger – reden er en kunstnerisk konstruktion af kviste, mos og lav foret med fint græs og hår. ## Taksonomi - Rige: Animalia - Klasse: Aves - Orden: Passeriformes - Familie: Fringillidae - Art: Pyrrhula pyrrhula ## Billede - URL: https://images.djurfakta.com/animals/domherre/1777522194071-2.jpg - Foto: Francis C. Franklin - Licens: CC BY-SA 3.0 ## Andre sprog - sv: https://www.djurfakta.com/norden/bird/domherre - en: https://www.funwildfacts.com/norden/bird/bullfinch - no: https://www.dyrefakta.com/norden/bird/domherre