Eliomys quercinus
Havesyvsoveren er en charmerende lille gnaver med et meget særpræget udseende, der gør den let at genkende. Den har en sort maske hen over øjnene, som får den til at ligne en lille bandit, og store afrundede ører der stikker ud fra hovedet.
Lær sammen
Brug denne side til at tale om bevaring, levested og hvorfor hver art er vigtig.
Hurtige fakta
Perfekt til børn og familier
⚖️Vægt
60–140 g
⏳Levetid
3–5 år
🍽️Føde
Planteæder
🛡️Status
Livskraftig
Miniudfordring
Prøv sammen inden I scroller videre
Vælg et svar
60–140 g
10–17 cm
3–5 år
Planteæder
Eventyrtrin • Lær arten at kende
Havesyvsoveren er en charmerende lille gnaver med et meget særpræget udseende, der gør den let at genkende. Den har en sort maske hen over øjnene, som får den til at ligne en lille bandit, og store afrundede ører der stikker ud fra hovedet. Pelsen er rødligbrun eller gråbrun på oversiden, mens bugen er lys cremefarvet. Den buskede hale er lang, ofte længere end kroppen, og har et tydeligt sort-hvidt mønster med en hvid dusk i spidsen. Denne nataktive gnaver er en dygtig klatrer, der tilbringer meget tid i træer og buske. I modsætning til hvad navnet antyder, lever den ikke udelukkende i haver, men foretrækker faktisk stenede områder, klipper og bjergtegn med spredte skove. Havesyvsoveren er altæder med en varieret kost bestående af insekter, snegle, fugle og fugleæg, samt frø, nødder, bær og frugter. Den er faktisk mere kødædende end mange andre syvsovere og kan endda angribe bytte, der er næsten lige så stort som den selv. En fascinerende egenskab hos havesyvsoveren er dens evne til at gå i dvale i vintermånederne. Fra oktober til april sænker den sin kropstemperatur drastisk og overlever på kropsfedt, som den har opbygget i løbet af sommer og efterår. I denne periode kan den vågne periodisk for at spise fra sine gemmer eller for at skifte soveplads. Dvalen er en overlevselsstrategi, der gør det muligt for den at klare perioder, hvor føde er knapt. Desværre er havesyvsoveren faldet markant i antal over store dele af Europa i de seneste årtier. Årsagen til tilbagegangen er ikke helt klarlagt, men tab af levesteder, brug af pesticider og klimaforandringer menes alle at spille en rolle. I nogle lande er arten nu truet eller næsten udryddet fra områder, hvor den tidligere var almindelig. Der forskes for bedre at forstå artens behov og hvordan man kan beskytte den.
Eventyrtrin • Hvor den lever
Havesyvsoveren trives i en mosaik af forskellige levesteder, hvor stenede elementer kombineres med træer og buske. Den foretrækker bjergtegn, klippeformationer og stenmure, hvor den kan finde beskyttede sprækker og hulrum til sine reder. Den findes ofte i spredte løv- og nåleskove, skovbryn, parker og gamle haver med gammelt stenbyggeri. Den er mest almindelig i områder mellem 200 og 1.400 meters højde, men kan forekomme både lavere og højere. Artens levested strækker sig fra Den Iberiske Halvø i vest gennem Central- og Østeuropa til Rusland samt sydpå til Nordafrika. I Nordeuropa er den sjælden og er forsvundet fra mange områder. Havesyvsoveren er fleksibel og kan tilpasse sig forskellige miljøer, så længe der er tilstrækkelige gemmesteder, klatremuligheder og adgang til varieret føde. Gamle frugthaver med stenmure udgør ideelle levesteder, hvor den kan finde både insekter, frugter og beskyttede redepladser.
Eventyrtrin • Året rundt
Havesyvsoveren er aktiv fra april til oktober, med toppen af aktivitet i sommermånederne. I denne tid opbygger den sine fedtreserver forud for den lange vinterdvale. Parringstiden finder normalt sted i maj-juni efter at dyrene er vågnet fra vinterdvale, og ungerne fødes efter cirka 23 dages drægtighed. Hunnen kan få et andet kuld senere på sommeren, hvis forholdene er gunstige. Fra oktober går den i dvale i en velisoleret rede, ofte i et træhul, under rødder eller i stensprækker. I vintermånederne kan den periodisk vågne under mildere perioder, men er for det meste inaktiv, indtil foråret kommer.
Eventyrtrin • Familieliv
23 dage
2–7
Eventyrtrin • Adfærd i naturen
Nataktiv
Havesyvsoveren er hovedsageligt solitær og territorial, især hannerne som forsvarer deres revirer aggressivt mod andre hanner. Hunner og deres unger kan ses sammen, men voksne individer undgår normalt hinanden uden for parringstiden.
Stationær
Ukendt, men kraftigt faldende i store dele af Europa
Havesyvsoveren ligner en lille bandit med sin sorte maske hen over øjnene!
Den kan producere mindst 10 forskellige lyde for at kommunikere, herunder fløjten og klukkende lyde.
I modsætning til andre syvsovere er havesyvsoveren en dygtig jæger, der kan fange og spise småfugle.
Under dvalen falder hjertefrekvensen fra cirka 300 slag i minuttet til kun 2-10 slag i minuttet.
Hvis en havesyvsover mister sin hale, kan den gro ud igen, men den får aldrig sin smukke sort-hvide farve tilbage.
Den kan springe op til 2 meter langt mellem grene takket være sine kraftfulde bagben.
Havesyvsoveren har specielle følehorn (knurhår) på både ansigtet og forbenene, som hjælper den med at navigere i mørke.
En havesyvsover kan spise op til 40% af sin kropsvægt på en enkelt nat, når den forbereder sig til vinterdvale!
Eventyrtrin • Videnskabelig plads
Der er endnu ikke tilføjet kilder.
Dyrefakta (2026) Havesyvsover (Eliomys quercinus). https://www.dyrefakta.com/da/europa/mammal/havesyvsover [30. maj 2026]
Muscardinus avellanarius
Oryctolagus cuniculus