# Sambarhjort (Rusa unicolor)

- Webside: https://www.dyrefakta.com/da/asien/mammal/sambarhjort
- Udgivet: 2026-05-30
- Senest opdateret: 2026-05-30

## Oversigt

Sambarhjorten er en af Asiens største og mest kraftfulde hjortearter med en robust krop og lange, stærke ben. Hannerne kan veje op til 315 kilo og nå en skulderhøjde på 160 centimeter, hvilket gør dem til imponerende skovvandrere. Deres pels varierer fra mørkebrun til grålig, og de har ofte en karakteristisk manke af tykt, mørkt hår omkring halsen. Hannernes gevir er store og kraftige, typisk med tre takker, og kan nå op til 110 centimeter i længde. I modsætning til mange andre hjortearter beholder sambarhjortehannerne deres gevir det meste af året.

Disse store hjorte stammer fra Sydasien og Sydøstasien, hvor de lever i tætte skove, bjergområder og græsmarker fra Indien og Nepal til det sydlige Kina og Indonesien. Sambarhjorten er også blevet introduceret til Australien og New Zealand i 1800-tallet, hvor den har etableret stabile bestande. De foretrækker områder med tæt vegetation nær vandkilder og er fremragende svømmere, der ofte søger vandet for at undgå rovdyr eller køle sig ned.

Som skumringsaktive dyr er sambarhjorten mest aktive ved daggry og skumring, når de græsser på græs, blade, bark og frugter. De har fremragende sanser – især hørelse og lugtesans – som hjælper dem med at opdage farer i den tætte vegetation. Når de føler sig truede, udsender de et højt, gøende alarmlyd, der advarer andre dyr i nærheden. Deres naturlige fjender omfatter tigere, leoparder, dholer (asiatiske vildhunde) og i nogle områder krokodiller, når de græsser nær vandløb.

Trods deres størrelse og tilpasningsevne er sambarhjorten klassificeret som sårbar af IUCN på grund af tab af levesteder, jagt og konkurrence med husdyr. I dele af Indien og Sydøstasien er bestandene faldet dramatisk i de seneste årtier. Sambarhjorten spiller en vigtig økologisk rolle som græsser og frøspreder, og deres bevarelse er afgørende for mange asiatiske økosystemers sundhed.

## Hurtige fakta

- Vægt: 100–315 kg
- Længde: 1.62–2.7 m
- Højde: 1.02–1.6 m
- Tophastighed: 65 km/h
- Levetid: 16–26 år
- Føde: Planteæder
- Bevaringsstatus: Livskraftig

## Levested

Sambarhjorten trives bedst i tætte, fugtige skove med rig undervegetation, men er tilpasningsdygtig og kan overleve i en række forskellige miljøer fra tropiske regnskove til tempererede bjergområder op til 3.500 meters højde. De foretrækker områder med både åbne lysninger til græsning og tæt vegetation til skjul, især nær permanent vand som bække, floder eller søer. I Indien og Sri Lanka findes de ofte i reservater og nationalparker, hvor de deler territorium med tigere og elefanter.

I Australien, hvor de blev introduceret i 1800-tallet, har sambarhjorten tilpasset sig eukalyptusskove og bjergområder i den sydlige del af kontinentet. De er blevet særligt talrige i Victoria og New South Wales, hvor de nogle gange betragtes som en invasiv art, fordi de kan påvirke den indfødte vegetation. Sambarhjorten foretrækker områder med varieret terræn, hvor de kan finde både mad og ly mod vejr og rovdyr.

- Skov
- Løvskov
- Græsland
- Fjeld
- Regnskov

## Sæsonvaner

Sambarhjortens aktivitetsmønster varierer en smule med årstiderne, men de er primært aktive i skumringen året rundt. Under monsunperioden i Sydasien, fra juni til september, bliver de mere nataktive for at undgå varmen og søger højere, køligere områder. Parringstiden varierer geografisk, men forekommer typisk mellem oktober og december i Indien, mens den kan være mere spredt over året i tropiske områder. Hanner bliver særligt territoriale og aggressive under brunsten, når de brøler og slår grene med deres gevir for at markere territorium. Kalvene fødes efter cirka otte måneders drægtighed, normalt i den tidlige tørre sæson, når fødetilgængeligheden er bedst.

## Formering

- Drægtighed: 246 dage
- Antal unger: 1–1 

## Adfærd & økologi

- Aktivitetsmønster: Skumrings-/daggryaktiv
- Social adfærd: Sambarhjorten er mest solitær eller lever i små familiegrupper bestående af en hun og hendes kalv. Hanner lever typisk alene undtagen i parringstiden.
- Trækforhold: Stationær
- Population: Anslået omkring 500.000 individer i naturen, med faldende tendens

## Vidste du at?

- Sambarhjorten kan svømme flere kilometer i træk og krydser ofte brede floder for at finde nye græsningsområder.
- Deres gøende lyd lyder næsten som en stor hunds gøen og kan høres over en kilometers afstand i tæt skov.
- Hanlige sambarhjorte har usædvanligt tykke, kraftfulde gevir, der kan veje op til 10 kilo per par!
- De har særlige kirtelvæsker fra ansigtskirtler, som de bruger til at markere deres territorium på grene og buske.
- Kalvene fødes med hvide pletter, der forsvinder efter nogle måneder – en camouflage, der beskytter dem på skovbunden.
- I Indien kaldes sambarhjorten 'jharni mora' eller 'skovpåfugl', fordi hannens lyd minder om en påfugls skrig.
- De kan springe op til 2,5 meter højt fra stilstand – imponerende for et så tungt dyr!
- Sambarhjorten er blevet brugt i traditionel asiatisk medicin i tusinder af år, hvilket desværre har bidraget til deres tilbagegang i naturen.

## Taksonomi

- Rige: Animalia
- Klasse: Mammalia
- Orden: Artiodactyla
- Familie: Cervidae
- Art: Rusa unicolor

## Billede

- URL: https://images.djurfakta.com/animals/sambarhjort/1777954618885-1.jpg
- Foto: (c) pfaucher, some rights reserved (CC BY-NC)
- Licens: CC BY-NC

## Andre sprog

- sv: https://www.djurfakta.com/asien/mammal/sambarhjort
- en: https://www.funwildfacts.com/asien/mammal/sambar
- no: https://www.dyrefakta.com/asien/mammal/sambarhjort